
Det der gør Det Sorte Bjerg så fascinerende og dragende er - foruden tvillinge mytologien - dens enorme vingefang. Romanens store persongalleri er skildret under en bredere og større anlagt synsvinkel end den snævert psykologiske. Bruce Chatwin, som dode i 11989, 49 aar gammel, var ikke for ingenting arkeolog. Han rejste i det meste af verden og studerede kulturfolkene, fra Australiens Aboriginals til Nordafrikas og Asiens nomader. I Det Sorte Bjerg markerede arkæologens blik for en hel epokes undergang. De gamle livsmønstre, der forsvinder og de nye samfundsstrukturer, de vinder indpas og sejrer i kampen mellem det gamle og nye: det store universelle drama, hvor menneskene bliver til helte og guder, arketyper. Den tid der ikke er mere, tiden for og mellem verdenskrigene der er sunket i havet som et tabt Atlantis, tvillingernes tid dualismens tid, har vi alle sammen inden i os som en historisk realitet. Det Sorte Bjerg fortæller vores forhistorie på godt og ondt og skildrer den gamle verdens sidste krampetrækninger med stor ømhed og humor. Og man kommer uvilkårligt til at tænke : hvad mon fremtiden vil bringe? Hele mit liv har været en søgen efter dette mirakuløse, har Bruce Chatwin engang sagt. I det Sorte Bjerg har hun fundet miraklet i modsætningerne mellem krig og fred, fødsel og død-Kristen Thorup i Samlerens Bogklub.